Digter og forfatter
Tine Enger
Et udpluk af anmeldelser
Mens jeg passer min have
digte
MODSPOR.dk
I Tine Engers digtsamling [ ] tager hun læseren med ind i et univers, som både er smukt og tungsindigt. Der er en musikalitet i digtene [ ] som gjorde, at jeg læste samlingen fra start til slut uden ophold.
[ ] Beskrivelserne og det flydende sprog gør læsningen meget stemningsfuld og forførende. Stemningen i digtene bliver intensiveret af Else Pia Martinsen Erz’ smukke og sanselige illustrationer [ ] Under den smukke overflade gemmer der sig dybere og mere alvorlige emner. Dette understreger sproget især, hvor både en tyngde og en lethed findes, som supplerer hinanden godt. [ ] Bevægelsen fra botaniske beskrivelser til tankestrømme om livet udenfor havelågen, understøtter en dobbelthed i digtene. Dualitet er i det hele taget et gennemgående tema [ ] Det hele fremstår først meget simpelt og ligetil. Det bliver dog hurtigt meget tydeligt, at der er flere lag i digtene, som gør dem mere komplicerede end ved første affære. [ ]
LEKTØRUDTALELSE fra DBC (Dansk Bibliotekscenter)
[ ] Musikalske have-digte om den indre og ydre natur. Til læsere med grønne fingre. [ ] Tematisk står menneskets identitet i centrum i forhold til markører som køn, sociale normer, alder m.v. andre digte søger ud ad mod den ydre natur, mens atter andre digte relaterer sig til og kommenterer på politiske forhold.
Formmæssigt er der tale om korte vers og en hyppig brug af sammensatte ord [ ] der er samtidig en sproglig gnist, masser af lækker rytme og en fræk humor, som, overordnet set, giver digtsamlingen et intelligent og sproglegende udtryk.
LITTERATURSIDEN.dk
[ ] Det er inspirerende at træde ind i Engers univers og udforske haven. [ ] Og her passer billedkunstneren Else Pia Martinsen Erz’s botaniske dyre- og vandhulsbilleder ualmindeligt godt ind i stemningen, der er et flot supplement. Digtsamlingen udfordrer og opfordrer mig til at se haven med nye øjne, til at opleve den og sanse den; både min fysiske have og livets have [ ] Livet opleves gennem haven, hvor livet i modsætningen til storbyen leves i et tempo med tid til at leve. Og vi bliver ikke skuffede, for Engers sprog er stærkt. Her spirer nye ord og smukke billeder vokser frem. [ ] Flere af digtene skriver sig ind i tidens store debatter, også her er forfatterens fine sprogfornemmelse en styrke. Sprogbegejstring, de selvopfundne ord og den humoristiske leg med allitterationer bærer frugt - og jeg glæder mig til ikke kun at tilbringe sommer, men også det regnfulde efterår, den mørke vinter og det livsbekræftende forår mens jeg passer min have.
FLENSBORG AVIS
Fantasifulde ord
[ ] Nogle temaer som angst og vrede fra “Brystbærer” fortsætter i den aktuelle digtsamling ‘Mens jeg passer min have’ (2016). [ ] de respektive afsnit Ved havelågen - Forhaven - Uden for haven - Den indre have - Baghaven [ ] kan umiddelbart associere til den finlandssvenske forfatter Edith Södergrans lyrik, hvor haven ofte optræder som symbol. Haven fremstår som det lukkede og private rum, der i Tine Engers lyriske univers handler om identitet og livserfaring. Med haven som metafor udfoldes sindstilstande mellem det indre liv og den ydre verden [ ] Her ses et stramt, præcist og nærværende lyrisk udtryk, der anslår en melankolsk stemning, som næsten minder om den franske digter Jacques Prevert. [ ] digte som ‘tid’ og ‘at være' (fra afsnittet ’Den indre have’) [ rummer] trods antydninger af livets efterår en stædighed, optimisme, glæde og en accept af øjeblikket: [ ] I andre digte fjerner Tine Enger sig fra havemetaforen og fokuserer på temaer fra den fysiske, ydre verden. Emner som hjemmehjælp, kønsroller og familieliv eller f.eks. begivenheder ved Krudttønden og Krystalgade kan synes meget forskellige fra digte som ‘mens jeg passer min have’ og ‘at være’, men placeret i afsnittet ‘uden for haven’ er det ganske logisk, at fortællerjeg’et løbende også forholder sig til hverdagen. [ ] Kristeligt Dagblad offentliggjorde inden udgivelsen digtet ‘Skyggen’. men digtet ‘den tabte have’ vil nok vække mere genkendelse og identifikation hos flere læsere, Verdensbilledet forandres løbende, og jeg’et skal forholde sig til de mange begivenheder- De indledende kapitler i ‘Land under’ vidnede om forfatterens grundige research, men kunne også virke politisk korrekt og sprogligt lidt for detaljeret i forhold til romanens helhed og komposition. Desto bedre fanger Tine Engers lyrik med mange sproglige og fantasifulde ordsammensætninger sine læseres opmærksomhed. Den korte form og de raffinerede ordspil [ ] rummer en underfundig humor, der samlet formidler en oplevelse, som også gør ‘mens jeg passer min have’ velegnet i en undervisningssituation.
Lektor phd. Karin Esmann Knudsen, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet - forsker i hvordan haver fortæller historier, og hvordan haver bruges som topos i litteraturen.
Se facebook-profilen: Haver og litteratur.
Tine Engers fine digtsamling ‘mens jeg passer min have’ leder tanken hen på slutningen af Voltaires berømte roman fra 1700-tallet om Candide, der efter at have været ramt af alskens ulykker ender med at erklære, at man må passe sin have. Haven har fra gammel tid været opfattet som et ‘andet sted’, hvor man kan trække sig tilbage fra verdens larm. Tine Enger arbejder bevidst med denne opfattelse i sin komposition af digtsamlingen i fem afsnit: ‘ved havelågen’,‘forhaven’, ‘uden for haven’, ‘den indre have’ og ‘baghaven’, med hovedvægt på den indre have, hvor haven bruges som metafor i eksistentielle digte om eksistens og identitet, længsel efter mening, livsglæde, erotik og insisteren på at være sig selv - som køn og uanset køn.
Temaet med haven som et ‘andet sted’ slås fast i titeldigtet: ‘mens jeg passer min have’. Jeg’et er her helt bevidst om, at det ikke er muligt at lukke verden, smerten og døden ude fra haven, hvor fremmedhed og angst er erstattet af samvær og glæde. Samlet tegner digtene et billede af haven som et sted, hvor sanser og æstetik danner modvægt mod den omgivende verdens rationalitet, hvor helhed og gentagelse erstatter opdeling og tab, og hvor mangfoldighed, kærlighed og nærhed står i stedet for konkurrence, kold teknologi og angst for terror og naturkatastorfer.
Smukkest er digtene i de legende ordspil, hvor Tine Enger fører os ind i havens mikrounivers, der på én gang er drømmende og meget konkret: “bier kysser mynteblomsten/sommerfugle svævesøger myntebladet” (fra digtet ‘mynte’) eller “bredsåning i speedbakke/kompostdrevet pottetræning/plastposedrivhuseffekt/vindueskarmens solfanger” (fra digtet ‘tomatplanten’).
Tine Enger kan noget med sproget, og hun kan skabe en stemning i sine digte, der giver stof til eftertanke og rækker ud over haven.