I et tilsyneladende enkelt sprog leges der med ord og mening med både musikalsk og sproglig snilde, såvel som med humor og alvor. Dét, der synes ligefremt og ukompliceret viser sig at indeholde dybere lag.
Digtene indholder en dobbelthed, hvor haven bliver symbol på et sted og et liv - det indre, det nære og samtidigt den verden, der både kalder, lokker, skræmmer og foruroliger.
Billedkunstneren Else Pia Martinsen Erz har bidraget med 12 intense og sanselige billeder til digtsamlingen.
Historien om kunstnerisk ambition, selvrealisering og kunstsyn.
Hvor langt vil man gå i kunstens tjeneste? Vil vi ikke alle forsvare vores livs halliger? Identitetstemaet behandles i et utal af aspekter og situationer.
Hallig Graf, ligger isoleret som en ensomt sejlende ø sydvest for den dansk-tyske grænse, bliver centrum for en forbrydelse. En kunstnerkoloni ligger tilsyneladende i konflikt med de lokale og hinanden. Europols nyoprettede specialenhed i Flensborg assisterer politiet i grænseregionen, og har efterforskere med lokalkendskab og med beherskelse af områdets mangfoldighed af sprog og dialekter. Specialenheden sender hovedpersonen, den sønderjyske kriminalassistent Siv Callesen, og hendes frisiske kollega Erk Jessen ud på Hallig Graf. Siv og Erks fælles forhistorie og egen baggrund præger efterforskningen, og da en storm sætter ind, må Siv og Erk forsøge at opklare forbrydelsen uden assistance fra fastlandet. De åbne vidder lukkes af mørke, vind og vand, og klaustrofobien trænger sig på.
Brystbærer har en pågående sprogligt veloplagthed, flere steder er der en grum humor, og hele vejen igennem er der en hudløs ærlighed uden, at digtene dog nogensinde bliver private. En kunstnerisk udforskning af Tine Engers egne følelser og tanker i forbindelse med hendes brystkræftforløb.
Tine Enger donerer sit forfatteroverskud fra salget af Brystbærer til STØT BRYSTERNE, Kræftens Bekæmpelse. Entertainer og radiovært på P2 Lotte Heise har skrevet forordet.
En medrivende og spændende fortælling om magt, kontrol og identitet.
Freja Vibæk vender tilbage til sin barndomsby Fjern ved Vesterhavet. Hendes karismatiske og egensindige far, Niels, er fundet død efter en ulykke. Men der er for mange ting, der ikke stemmer og ansporet af politiets manglende vilje til at efterforske sagen begynder Freja selv at grave i fortiden.
Hun opdager snart, at hendes far har holdt dele af familiens historie hemmelig for hende særligt hans egen indblanding i ekspropriationen i 1960‘erne. Her blev hele landsbyer forvandlet til militært område, hvilket skabte splid og had både på egnen og i familien.
Som fortiden afdækkes tvinges Freja til at se på sin far og sin egen historie med nye øjne. Den stolte verden af vikinger og nordiske traditioner, han lod hende vokse op i, hviler på nogle æresbegreber, der har haft frygtelige konsekvenser.
Tine Engers klummer er opløftende og humoristiske indlæg, hvor tidens dårligdomme og uvaner trækkes frem og kommenteres. De kradse kommentarer skrives med overskud og med et blink i øjet, men samtidigt med en moralsk appel, så man ikke er i tvivl om, hvad meningen er. Det tager ikke lang tid at læse klummerne, og der er gode vitaminer i teksterne.
Tine Enger skrev til Cimber-Sterlings inflight-magasin Flyaway i 6 år. Hvert år fløj næsten 2,5 millioner privat- og forretningsdrivende med Cimber-Sterling.
Tine Enger delte den faste klumme med Lotte Heise, Jane Aamund og Anders Lund Madsen.
Genren, klummer, ligger mellem essayet og debatindlægget, og ofte relaterer klummer sig til en aktuel situation, begivenhed eller for eksempel en talemåde.
Forfatter - Författare
Skriver lyrik og romaner
Medlem af Dansk Forfatterforening og
Dansk-Svensk Forfatterselskab/Danskt-Svenskt Författarsällskap
Siden 2008 optaget i KVINFOs Ekspertdatabase
Tidligere tovholder og medstifter af Jyllands Forfattere
Copyright © All Rights Reserved